Når der breder sig et grønligt skær af alger og mos på taget af en ejendom, bliver mange husejere bekymrede for om væksterne nedbryder taget. Eller om alger og mos holder på fugten, så stenene er mere udsat for frostskader. Kreativiteten for at holde taget rent er stor, og der gøres utrættelige indsatser for at holde væksterne væk. Men det er spildte kræfter – og oftest tilmed direkte ødelæggende for taget.

- Det er naturligvis ærgerligt, hvis et tag skifter farve, siger Tommy Bisgaard fra Kalk- og teglværksforeningen, der repræsenterer de danske teglværker der markedsfører tegltagsten i Danmark. Men næsten uanset hvilket materiale taget er lavet af, vil alger og alger sjældent ødelægge taget. Det viser en undersøgelse som forskere fra Teknologisk Institut har lavet for Miljøstyrelsen.

Væksterne er dog i nogen tilfælde farlige for taget, f.eks. hvis mosset vokser i store puder i tagbelægningernes samlinger. Det kan skabe dæmninger og betyde at vandet trænger ind under taget. Generelt er vækster på overfladen kun et æstetisk problem.

Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt at tænke sig om, inden man begynder at rense taget.

- Man skal for alt i verden sørge for at rense taget med blide metoder, siger Tommy Bisgaard. Kraftige børster og højtryksspulere renser umiddelbart effektivt, men spreder væksternes sporer til et større areal og ødelægger tagbelægningens overflade. Overfladen bliver kradset op, så belægningen bliver ru. Og så har man problemet, for den ru overflade er den allerbedste grobund for alger og mos. Dermed er man værre stillet end før man rensede.

Hvis belægningerne på taget er meget udbredt og til stor gene, råder Kalk- og teglværksforeningen husejerne til at prøve at fjerne årsagerne til belægningerne. Det kan typisk hjælpe at beskære store træer, der står tæt på ejendommen. Man kan også fjerne belægningerne forsigtigt med hånden eller en blød kost uden brug af vand. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksomme på materialevalg og bygningskrav, når man bygger nyt.

Yderligere oplysninger:

Charlotte Frambøl, Teknologisk Institut, Murværk, telefon 7220 3828  eller 7220 3800 eller

Direktør Tommy Bisgaard, Kalk og Teglværksforeningen, telefon 3332 3434

Undersøgelsen Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage (2003) kan læses på www.mst.dk. Undersøgelsen har miljøprojektnummer 784

Der er også flere informationer og hente på www.mur-tag.dk

Alle kan forestille sig konsekvenserne af et utæt tag. Eller af et tag, der ikke holder den fulde levetid. Utætheder, omkostninger og uanede mængder af bøvl. Mange vælger et tegltag for at sikre sig en god og langtidsholdbar tagbelægning. Men ingen kæde er stærkere end det svageste led, og i Kalk- og Teglværksforeningen hilser man derfor branchens initiativ med en klassifikation for undertagsmaterialer velkomment. For et godt og korrekt oplagt undertag er væsentligt for at taget ligger godt og tæt i mange, mange år.

- Problemer med undertaget har gennem årene givet en række problemer, fortæller direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og teglværksforeningen. Derfor er vi glade for, at branchen har taget initiativ til en klassifikationsordning for undertagsmaterialer, så projekterende, entreprenører, håndværkere og bygherrer får et godt grundlag for at vælge netop det undertag, der passer til den konkrete opgave.

Et undertag er en vigtig del af et godt tag. Men det skal lægges korrekt. Hvis der ikke sikres tilstrækkelig udluftning mellem tagoverfladebelægningen og undertaget er der stor risiko for at der dannes fugt, der med tiden kan ødelægge tagkonstruktionen og nedsætte tagets levetid.

Den nye klassifikation skal dokumentere undertagets holdbarhed, reparationsdygtighed og punkteringsmodstand. Målet er ifølge direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, at et undertag som minimum skal kunne holde lige så længe som de tegltagsten, der vælges som tagoverflade.

Bag initiativet står Dansk Byggeri, Byggeskadefondene, Grundejernes Investeringsfond og Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg. Den uvildige klassifikationsordning forventes at træde i kraft den 1. juli 2004.

Yderlige information:

Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, telefon 33 32 3434